Den offentlige del af selskabssektoren

Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af selskaberne, idet der skelnes mellem 1) selskaber, der er en del af offentlig forvaltning og service, 2) offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt 3) offentlige selskaber.

 

Selskaber under forvaltningen

Et selskab regnes som en del af forvaltningen, såfremt en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er Kanukoka, Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radioa (KNR).

 

Offentlige kvasiselskaber

Offentlige selskabslignende enheder er enheder organiseret under Selvstyret eller kommuner, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. De benævnes ofte som offentlige kvasiselskaber. I den Selvstyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber[1].

 

Offentlige selskaber

Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler på sådanne selskaber er Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S.

 

Overskud og subsidier

Offentlige kvasiselskaber og offentlige selskaber er ikke direkte omfattet af statistikken over offentlig forvaltning og service, da disse enheder efter nationalregnskabets retningslinjer indgår i selskabssektoren. I det omfang offentlig forvaltning og service dækker sådanne selskabers løbende driftsunderskud registreres nettoudgiften dog som subsidier. På samme måde vil overførsler af eventuelle overførte overskud til offentlig forvaltning og service fra sådanne selskaber registreres som overført formueindkomst.

 

Kapitaltilskud

I henhold til de internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til offentlige kvasi-selskaber ikke medtages i en statistik over offentlige finanser, med mindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab organisatorisk placeret i en anden delsektor end tilskudsyderen. Således inkluderes eksempelvis kapitaltilskud fra Selvstyret til de kommunalt ejede elværker, mens Selvstyrets tilskud til egne kvasiselskaber som Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) udelades. Rationalet herfor er, at kapitaloverførsler til kvasiselskaber organiseret i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning. Såfremt et offentligt kvasiselskab sælges eller privatiseres, betragtes det som en afhændelse af ejerandelsbeviser, hvorfor indtægter fra salget heller ikke indgår i statistikken.

 

Grønlandske virksomheder modtog i 2013 overførsler for 475 mio. kr.

Overførsler fra offentlig forvaltning og service til grønlandske virksomheder androg 475 mio. kr. i 2013. Heraf faldt 103 mio. kr. i form af subsidier til offentlige kvasiselskaber, mens andre virksomheder modtog 366 mio. kr. i subsidier. Kapitaltilskud til kvasiselskaber i andre sektorer samt andre virksomheder androg samlet 6 mio. kr., jf. Tabel 1a.

 

Kapitaltiskud på 23 mio. kr. holdes udenfor statistikken

Offentlig forvaltning og service yder endvidere kapitaltilskud til kvasiselskaber organiseret i samme sektor som tilskudsyderen. I den Selvstyrede sektor drejer det sig om kapitaltilskud til Nukissiorfiit (Energiforsyningen), Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) samt offentligt ejede boliger. I den kommunale sektor drejer det sig om kapitaltilskud til offentligt ejede boliger. Disse kapitaltilskud medtages ikke i statistikken over Grønlands offentlige finanser, idet kapitaltilskuddet betragtes som et ejerandelsbevis; et aktiv, der senere kan sælges. Konkret betyder det, at kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber på 23,5 mio. kr. i 2013 ikke medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser. Heraf overførtes 19,6 mio. kr. til forbedring og udvidelse af den offentlige ejede del af boligmassen, mens Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) modtog 3,9 mio. kr. i kapitaltilskud af Selvstyret.